Hej Jesus! - 4
 

Forårssolen var i sit lune hjørne den eftermiddag, hvor Christian besluttede at indvie sin foretrukne fortovscafé med en kold, belgisk øl.

Foråret var endelig kommet godt i gang, påsken var lige på trapperne.

Påsken havde ikke betydet så meget for ham før i tiden. Men de sidste par måneder havde hans tanker kredset om religiøse spørgsmål, hvilket nok ikke var så mærkeligt oven på de møder, han havde haft med denne person, som hævdede at være Jesus og nok også var det.

Christian havde stadig lidt vanskeligt ved at finde hoved og hale i dette. Men han rystede det af sig for nu, greb en efterladt avis fra et nabobord og skimmede de første sider, da en stemme vakte hans opmærksomhed.

"Hej Christian, nyder du foråret?".

"Åh! Hej Jesus!" udbrød Christian, "Det er længe siden."

Jesus satte sig på en ledig stol ved Christians bord.

"Men jo," fortsatte Christian, "det er en dejlig dag - bortset fra alle de dårlige nyheder."

"Well, dårlige nyheder kommer ikke fra mig," sagde Jesus, "jeg kommer med de gode nyheder - du ved: evangeliet." Han smålo.

"Nå ja," Christian trak på smilebåndet, som godt kunne huske et par ting fra religionsfaget i skolen, "du mener det med, at evangeliet betyder 'godt nyt'?"

Jesus nikkede.

"Men seriøst," fortsatte Christian, "i medierne er der snart kun dårlige nyheder. Kriser og pandemier og hvad ved jeg…"

Jesus nikkede igen, nu med en mere alvorlig mine.

"…for slet ikke at tale om terror, mord, vold og almindelig ondskab." Christian sukkede. "Det er da nok til at tage det gode humør fra enhver. Hvorfor skal det være sådan?"

"Hm…", Jesus tøvede et øjeblik, "Vil du have det lange svar eller det rigtigt lange?"

Christian undertrykte et grin. "Du mener, at der ikke findes nogen simple forklaringer?"

"Tjah," nikkede Jesus, "fra mit perspektiv er det ret simpelt, men det er nogle ret komplekse sammenhænge at forklare. Dit intellekt er trods alt ret begrænset."

"Så, så, jeg scorer da pænt over middel i IQ tests," svarede Christian halvt i sjov og halvt en smule såret.

"Stadig langt under englenes niveau, og endnu længere under mit!" gav Jesus igen.

"Ok, ok," Christian nikkede, "den fortjente jeg."

Han gjorde en mindre pause og fortsatte:

"Jeg tror nok, jeg forstår det med, at der sker mord og vold, fordi mennesker vælger det forkerte, og du ikke kan forhindre det, for så ville vi reelt være robotter…"

"Tjah," nikkede Jesus, "det er tæt nok på."

"Mennesker træffer forkerte valg på grund af synd," fortsatte han, "og det jeg kalder synd, kalder andre egoisme eller negativ social arv eller blot at gå fejl af målet. Men man kan ogsagt på en helt tredje måde: synd er som en virus, der har inficeret styresystemet i mennesket. En virus, som forårsager alle mulige fejl i forhold til den oprindelige plan, og som andre gange får mennesker til at handle modbydeligt på den ene eller den anden måde."

"Well, sådan kan det vel også siges," medgav Christian, "men som jeg var ved at sige, hvad har det med naturkatastrofer og hungersnød at gøre?"

"Man kan sige det sådan," forklarede Jesus, "at synden på samme måde har inficeret hele skaberværket. Der er nogle dybe og komplekse sammenhænge, som er langt mere avancerede end det, videnskabsmænd her i verden har fundet ud af. Og ligesom synden får det til at knirke og knage i det enkelte menneskes liv, så knirker og knager det her i verden, lige siden syndefaldet."

"Du mener det med Adam og Eva og slangen i haven?"

Jesus nikkede.

"Men de gode nyheder er," fortsatte han, "at sådan bliver det ikke ved med at være. Jeg kom til jorden for at lave om på tingene, for at lave om på verden indefra. Det første store skridt var Langfredag og Påskemorgen for snart to tusind år siden…"

"Ja, selvfølgelig," Christian smilede for første gang i samtalen.

"Jeg har ikke forladt min skabning," fortsatte Jesus, "tværtimod lever og ånder jeg med den hver eneste dag, ligesom jeg lever og ånder med mine brødre og søstre hver eneste dag. Du er ikke alene. I er ikke alene. Og der kommer en tid, hvor denne jord vil blive forvandlet, men lige nu handler det om noget andet, nemlig om at det enkelte menneske bliver forvandlet - og får renset den virus ud, som kaldes synd eller egoisme eller hvad nu den enkelte kalder den."

Christian nikkede. "Ja, jeg kan mærke det i mit eget liv… Men det er ikke altid let at få sit hoved rundt om alle de ting, som påsken handler om. Hvorfor du måtte dø for vores skyld og alt det."

"Well," Jesus tog igen ordet, "det handler ikke i første omgang om at forstå, men om at stole på mig. Du vil ikke kunne forstå alting fuldt ud i det her liv, men du kan stole på, at Gud, min Far, er en god Gud og at jeg er levende interesseret i dig."

"Når det er sagt," fortsatte han, "husker du så Narnia filmen og løven Aslan?"

"Jo da," Christian nikkede, "jeg elsker C.S.Lewis' historier."

"Jeg gav ham en gave til at gøre evangeliet tilgængeligt i form af billeder, og faktisk synes jeg, jeg gjorde det meget godt," forklarede Jesus med et glimt i øjet.

Han fortsatte.

"I Narnia er der nogle naturlove. Én af dem er, at heksen har krav på livet til den, som har syndet. Men en anden og dybere lov siger, at hvis en uskyldig dør i stedet for en skyldig, så er forbandelsen brudt og døden går baglæns. Det er en god måde at sige det på, og det var derfor, jeg måtte dø i dit sted. Som sagt, der er nogle dybe sammenhænge og naturlove, som end ikke Stephen Hawkins fik øje på."

"Læser du Stephen Hawkins?" udbrød Christian.

"Jeg er up to date med alting, også med ham." svarede Jesus med et smil. "Han var kvik, men ikke kvik nok. Hey, jeg har jo skabt det hele og ved meget mere, end han gjorde, og jeg er ikke så let at imponere." Han smålo.

"Problemet er," fortsatte han, "at Hawkins udelader mig fra ligningen, og så går den ikke op. Han begår samme fejl som tusindvis af andre. Man kan ikke ignorere Årsagen til alting og så forvente at kunne forklare noget som helst."

"Dér fik du sat tingene på plads," grinede Christian.

Jesus smilede.

"Men som jeg sagde før, så er det vigtigste ikke, at du forstår, men at du tror!"

"Du lever i en tid og kultur," fortsatte Jesus, og Christian anede en tristhed i blikket, "hvor forstanden bliver overfodret, hvor følelserne er overfladiske, og hvor troen er underernæret. Lad dig ikke bevidstløst rive med strømmen, men sørg for, at din tro også får næring. Jeg har skabt både din forstand, dine følelser og din evne til at tro, men alle tre skal have deres plads i dit liv."

"Helt sikkert!" svarede Christian. "Måske forstår jeg ikke så meget mere, men det hjælper at få nogle andre øjne på tingene…"

"Netop!" Jesus smilede. "God påske! Vi ses."

"I lige måde…" Christian kiggede op og Jesus var væk.