Hej Jesus! - 7

Sommeren havde for alvor fået tag i vejret, og det varme solskin i det næsten vindstille vejr trak folk udenfor.

Christian havde fulgt eksemplet og fundet en uforstyrret plet i en nærliggende park, hvor han havde parkeret sig med et par bøger og en iskold cola, og som et lille supplement den bibel, han havde haft stående i bogreolen siden konfirmationen. Trods det muntre vejr var han i det spekulative hjørne. Engang imellem var det tid at gruble over livets mange spørgsmål.

"Hej ven!" En velkendt skikkelse nærmede sig.

"Åh hej! Godt at se dig, Jesus," Christian så op og fortsatte, "faktisk havde jeg et par spørgsmål, jeg brænder inde med."

"Jamen, spørg løs, det er det, jeg er her for," svarede Jesus og satte sig ned i græsset ved siden af Christian.

"Altså, der står jo noget i Bibelen om, at du kommer tilbage til jorden en dag," begyndte Christian, og noterede sig, at Jesus nikkede med et forventningsfuldt smil, "men hvornår?"

"Det ved jeg ikke!" svarede Jesus med et skuldertræk.

"Du ved det ikke?" spurgte Christian undrende.

"Nej," bekræftede Jesus.

"Men du ved jo alting, ikke?" Christian rettede sig op. "Der står noget om, at du ved, hvor mange hår vi har på hovedet og alting, ikke?"

"Jo," svarede Jesus med et smil. "Jeg kan også fortælle dig, hvor mange atomer, der er i din krop, hvis det kan imponere dig. Eller jeg kan opremse tallet pi med en trillion decimaler, hvis du har tid. Jeg ved jo alting."

"Men du ved ikke, hvornår du kommer tilbage?" gentog Christian. "Hvordan hænger det sammen?"

Jesus tog en dyb indånding. "Når jeg er hos min Far, ham du kalder Gud, så er der ingen begrænsninger, men da jeg gik på jorden, accepterede jeg nogle begrænsninger. Jeg kunne ikke være alle steder samtidig, og der var ting, nogle få ting, som jeg ikke kunne vide. Det her var en af dem. Og når jeg nu besøger dig, er det på samme måde. Jeg har lagt nogle begrænsninger på mig selv, og lige nu ved jeg det virkelig ikke."

Christian nikkede tænksomt.

"Og når jeg ikke ved det," fortsatte Jesus, "så er der heller ingen andre, som ved det. Det kan jeg garantere dig!"

"Ok," sagde Christian, "jeg var bare for nysgerrig. Men hvorfor er det egentlig sådan? Der er jo mange fordele ved at kunne se ind i fremtiden, sådan i al almindelighed. Hvorfor ikke fortælle os noget mere om den?"

"Såsom næste uges lottotal?" spurgte Jesus og blinkede.

"Nå ja," grinede Christian, "jeg kan godt se, at det er den slags, folk drømmer om at vide. Men der kunne jo være ting, som er mere… ja, almindelige."

"Jovist," svarede Jesus, "og nogle gange fortæller jeg dem, som tror på mig, lidt om deres fremtid, fordi jeg gerne vil hjælpe dem. Men det er ikke altid, det er klogt."

Han så direkte på Christian.

"Hvis mennesker kendte deres fremtid, så kunne de være, deres tanker blev optaget af de dårlige ting, som nu engang sker i menneskers liv. Kunne man f.eks. klare at vide, at man ville komme ud for en trafikulykke om et års tid? Eller ville det spolere ens liv indtil da? Og hvis man vidste, at noget meget godt ville finde sted, ville man så kunne leve i nuet, eller ville alle ens tanker kredse om det, der engang skulle ske?"

Christian nikkede og Jesus fortsatte:

"Jeg kan se evigheden og nuet på samme tid og glæde mig over begge dele. Men de allerfleste mennesker er kun i stand til at se tingene ud fra nuet. Sådan er det i den her verden. Det er nødvendigt at se frem i tiden og planlægge, og det er godt at se tilbage og lære af sine fejl eller mindes de gode ting. Men det vigtigste er at leve med mig hver dag."

"Det lyder fornuftigt," medgav Christian, "men det ville jo nogle gange være rart at være forberedt…"

"Jamen, jeg er forberedt," svarede Jesus, "uanset hvad der vil ske, er jeg der allerede. Ingenting kommer bag på mig. Det er derfor, den bedste måde at være forberedt på, ikke er ved at vide, hvad der skal ske, men ved at være sammen med den, som altid er forberedt, og som enten har en plan til at få det bedste ud af en dårlig situation eller til at udnytte de gunstige øjeblikke."

"Har du altid en plan?"

"Altid!"

"Javel ja," mumlede Christian, "men nogle gange er det lidt svært at give slip."

"Jeg ved det," svarede Jesus, "men det er her, du skal vælge at stole på mig, og ikke lytte til alt muligt, som du ikke skal lytte til. Brug tid sammen med mig i stedet for."

Christian smilede. "Det skal jeg skrive mig bag øret. Tak!"

"Ingen årsag," smilede Jesus og tilføjede, "og glem nu ikke at nyde livet!" Så var han væk.